Vores forretningspolitik

Bare kald det "etik", "forretningspraksis", "politik og principper" - eller hvad du vil. Det hele kan koges ned til et eneste ord: ærlighed!

Hvad betyder det for vores kunder?
Du får en god behandling. Vi gør en oprigtig indsats for at give dig mere, end du forventer - og når det er muligt, vil vi prøve at fakturere dig mindre, end du forventer at skulle betale.

Vi ved godt, at en snæver tidsplan ikke altid skyldes dårlig planlægning og prøver derfor at tilgodese dine behov på bedst mulig måde. Og vores tidsforbrug er altid åbent for gennemsyn. Men vi forventer også at blive behandlet ordentligt. Lad være med at tvinge os til at arbejde om natten eller i weekender, bare for at imponere din chef.

Lad være med at plage os for at få rabatter og prisnedslag, efter vi er blevet enige om pris og omfang på vores projekt. Og hvis der er et problem, så sig det hellere til os, direkte.

Hvad betyder det for vores samarbejdspartnere?
Vores kundepolitik gælder også for vores samarbejdspartnere. Men der er så også lidt mere du skal vide:

Vi stjæler aldrig kunder. Hvis de kontakter os direkte, vil vi henvise dem til dig. Vi arbejder kun direkte med dine kunder, med dit vidende og din udtrykkelige tilladelse.

Desuden: hvis en fælles kunde opsiger samarbejdet med dig og kontakter os inden for et halvt år, vil vi ikke optage kontakten uden at have rådført os med dig først.

I det usandsynlige tilfælde at to af vores samarbejdspartnere satser på den samme kunde, vil den som introducerer os først få førsteprioritet.

Den letteste måde at undgå konflikter, er at gøre klart rede for hensigterne så tidligt som muligt.

Selvom FatDUX er baseret på netværkssamarbejde, så forventer vi, at alle vi handler med udviser samme respekt og ærlighed, som vi viser dem. Hvis ikke, afbrydes videre forhold og vi husker som en elefant!

Returkommision, "kick back" og andet sludder

Når man arbejder som underleverandør til et reklamebureau eller en IT –integrator, vil vore fakturaer blive påført administrative omkostninger. Og når andre arbejder for os, påfører vi også administrative omkostninger. Viderefakturering er en kendsgerning indenfor kommunikationsverdenen. Men vi baserer ikke vores forretning på det.

Vi har tætte personlige kontakter med mange softwareudviklere og hardware forhandlere. Vi sidder i forskellige bestyrelser. Og når vi sælger et software produkt, opnår vi måske en forhandlerrabat. Men vi forbliver 100% forhandler neutrale og i modsætning til web houses er vor forretning ikke baseret på salg af tredje parts software og ydelser. Spørgsmål? spørg løs!

Til toppen